Referat fra klokkekonferanse i Oslo
Klokkekonference in Oslo 1.–3. september 2022
Kombinationen af generalforsamling i NSCK og samvær omkring klokkespil, gode samtaler og hyggeligt samvær er altid god. Og når det er i en by med så fine klokkehistoriske fortællinger som Oslo, og endda med dygtige fortællere, så er successen hjemme.
Årets konference var veltilrettelagt af den afgående formand, Vegar Sandholt. Selvfølgelig med fremvisning af demonstration af de lokale klokkespil i Domkirken, Rådhuset, Uranienborg Kirke og Bærum Rådhus i Sandvika, men også en virkelig kvalificeret rundvisning på Akershus Fæstning og en fornem festmiddag fredag aften.
I min ungdom, da jeg arbejdede kortvarigt i Norge, fandtes mange vittigheder på norsk om Oslos lidenhed og selvopfattelse, men siden da har landets og byens udvikling gjort Christian Kvarts gamle by til en europæisk hovedstad med mange spændende nye attraktioner og en helt særlig stolthed over fortidens markeringer rundt om i fjordbyen.
En by med tre fine klokkespil og en halv million indbyggere er jo nærmest fire gange så fint som København…hvis man skal sætte klokkespillene op mod indbyggertallet. På denne korte tid fik vi et fint indtryk af de forskellige klokkespil, og endda til slut muligheden for en fælles koncert i det smukke nordiske art deco rådhus i Bærum, hvor Vegar har været klokkenist siden 2001. Inden denne middagskoncert på velklingende 3 oktavers spil fik vi muligheden for at høre Goos ten Napel, klokkenist, organist og dirigent i Vor Frelsers Kirke i Haugesund, fortælle om sit arbejde med at arrangere pop-musik fra 1970’erne og 1980’erne for klokkespil. Det er meget vellykket arbejde, og det var lærerigt at høre om Goos’ tanker omkring udfordringerne ved at arrangere melodiøs pop for klokker. Jeg fik vældig lyst til at prøve teknikken af, så inspirationen blev vakt - også da Goos senere spillede nogle af sine fine arrangementer på Bærums klokker.
Referat af generalforsamlingen kan læses andetsteds, så her skal fremhæves den overdådige buffet til festmiddagen og Laura Maria Rueslättens ønologiske uddannelse og talent, der til overdådighed gjorde vinene til en helt særlig oplevelse.
Historien om Oslo Domkirkes fine klokkespil er ikke den mest opmuntrende, men det var virkeligt spændende at se tårnet, høre klokkespillet og nyde udsigten fra brandmuseet øvert oppe. Med tiden er der nok mulighed for, at historien om det donerede klokkespil til Christian 5. gamle barokkirke også kan ende lykkeligt for både klokker og by.
Tak for et meget vellykket konference og mødet med nye og gamle kolleger!
Lars Sømod
